Åbne ture

Alle annoncerede ture er åbne, hvilket vil sige, at alle er velkomne. Man skal blot huske at tilmelde sig.

Tidspunkt, pris og mødested findes under beskrivelsen af turen, du har valgt. Der betales kontant ved fremmøde. Bemærk, at turene starter på forskellige steder, samt at de alle er på dansk. Åbne ture på Engelsk skal bestilles.

Pris

Prisen på åbne ture er 100,- for voksne og 50,- for børn under 15 år. Betales kontant ved fremmøde. Vi modtager ikke MP.

 

Private ture

Weirdwalks laver meget gerne private ture for firmaer, institutioner, polterabends m.m. Specielle ønsker vil blive forsøgt imødekommet. Får du besøg af familie, venner eller forretningsforbindelser, kan der sagtens arrangeres en blandet specialtur. Vi henter og bringer jer gerne inden for middelalderbyen. Laves også på engelsk.

Pris

Prisen på en privat tur, er afhængig af antal personer, samt om det er hverdag eller weekend. Ring eller skriv for at indhente tilbud.

 

Gavekort

Gavekort udstedes over nettet. Vi sender nummereret gavekort som du printer ud samt vort kontonummer til indbetalingen. Lettere kan det ikke gøres. Pris 100,- pr. person til de åbne ture. Ring eller skriv til os.

 

Om Weirdwalks

Weirdwalks har gennem syv år lavet professionelle byvandringer.

Vi er specialiseret i guidede ture med ganske unikke emner inden for de mere lystige men også makabre genrer. Vi lægger stor vægt på, at vores byvandringer er historisk korrekte, af bedste kvalitet og samtidigt topunderholdende, da vi mener, at historien aldrig skal serveres hverken tørt eller trist men energisk, levende og med et glimt i øjet. Vi sætter den største omhu i formidlingens kunst.

Vores hyggelige ture i et behageligt tempo løfter sløret for byens utallige hemmeligheder og dens snørklede, krogede gader og stræder.

Vi garanterer at vores kunder aldrig vil opleve København på samme måde, efter en tur med os.

Vi er medlem af  Turistførerforeningen.