Forbrydelser & forbrydere

 

Forbrydelser fascinerer, det har de alle dage gjort. Den første nedskrevne "krimi" stammer fra "Tusind og én nat" og hedder "De tre æbler". Den handler om mordet på en ung kvinde, som bliver parteret og smidt i Tigris i en trækasse. Vi har, af indlysende årsager, ingen idé om, hvor gamle de første mundtligt overleverede krimier er. Måske er de blevet fortalt som gåder? Det er dog en sag, der ligger henlagt og uopklaret.

Vi behøver bestemt ikke at kigge på udlandet for at finde fantastiske historier om forbrydere. Vi har masser af dem herhjemme i vort lille land, op igennem hele Danmarks historie. Mange af forbryderne og deres forbrydelser er dog gået i glemmebogen, men det er lykkedes mig at finde en hel del frem og støve dem lidt af. 

Ikke nok med at jeg fortæller om forbrydere og deres ugerninger, jeg beretter også om dansk retshistorie, som virkeligt har sine morsomme indspark. Der er sket meget siden Danske lov fra 1241.

Bered dig og dit selskab på en spændende rejse gennem den danske underverdens historie. Hør, om hvordan man straffede forbrydere i middelalderen. Få svar på spørgsmål som: Var Corfitz Ulfeldt den største tyv og landsforrædder i vor historie, og hvor stammer ordsproget "Spildte guds ord på Ballelars" mon fra. Lyt med til fortællingen om Palle Sørensen, der skrev Danmarkshistorie som firedobbelt politimorder, men samtidig var agtet af politiet for et helt andet håndværk. Sæt sejlene mod rum sø om natten ud for bornholms kyst i 1887 og mød massemorderen Jan Ump, der myrdede en hel besætning. Kan en slentretur ned ad Østerbrogade mon friste? Der blev Danmarks første bankrøveri nemlig begået i 1913.

 

Hometelling Københavnerhistorier Spøgelseshistorier

Troldefortællinger